Contra 2021

 

 

 

 

 

 

Contra Artnoc A/S                        

Oddenvej 148

4500 Nyk Sj

Cvr.15302100

mail: postmaster@contra-artnoc.dk

Tlf +45  22 25 43 21

ring eller mail for uforpligtende tilbud af montage

 

SMT og THT produktion på egen fabrik i Polen.

Hvem er vi

Contra Artnoc A/S blev startet i 1989, hvor vi havde egen produktion i Danmark. Opgaverne var og er stadigvæk elektronikmontage.

I 1991 indså vi at konkurrencen og kundernes krav til prisbillighed, gjorde det nødvendigt at finde alternativ produktion i udlandet. Det bedste for os blev Polen fordi vi her var i stand til at følge og kontrollere produkterne igennem hele processen.

I dag er vi etableret med egen fabrik og loyal medarbejderstab.

Vi har i alt 22 medarbejdere fast beskæftiget, og de 16 er alle veluddannede montricer.

Vi har en uafhængig QA person fast ansat, der udenom den faste direktør på stedet, varetager og refererer alt vedrørende kvaliteten direkte til os.

 

Transport til og fra fabrik er i 2023 lige uger om mandagen

Vi har hver 14 dag egen vogn i Danmark der afleverer og henter varer, transporten varetages af os selv og alle varer er behørigt forsikret (komponent værdien) fra afhentning ifølge aftale eller på kundens adresse til leveringen har fundet sted på samme.

Produktionsudstyr

2 stk. Phillips Topaz pick and place. Montage areal bredte 409mm længde 480mm

1 stk. Phillips Emerald X  pick and place.Montage  areal bredte 409mm længde 480mm

 

1 stk. ISpector (AOI) marantz  M22XHDL-350  max PCB størrelse 250x300

1 stk. EKRA E1 Screen-Printer Vision & Prog

Stencil størrelse.

Minimum brede på stencil:320mm

Minimum længde: trykke felt + 50mm i top og bund.

Ramme højde: 30mm

Max ramme størrelse 590mm X 700mm

 

Soltec Quantes 10 zone reflow ovn

ErsaHotflow 3 reflow ovn

SEHO Go Wave 1030 bølgeloddemaskine. Max loddebredte 300mm til ”ROHS”

Soldermatic bølgeloddemaskine bredte på lodderamme 290mm længde 400 mm til ”blylodning”

Artos kabel bearbejdnings maskine                             

 

Test af produkter

test af produkter efter kundens krav og specifikationer på kundens eget testudstyr.

QA i henhold til kundespecifikationer.

Mekanisk samling

vi arbejder efter ipc-A-610 standart.             

 

Referencer

Brodersen Control a/s   -  C B Svendsen a/s  -  Heka Dental a/s   

 

Samarbejds betingelser

 

Pkt. 1: Tilbud

Tilbud fra Contra Artnoc er gældende i 30 dage fra tilbudets dato. Ændres det af  kunden oplyste produktionsgrundlag,

der ligger til grund for tilbudet,korrigeres prisen i overensstemmelse hermed.

Såfremt produktionen standses på kundens foranledning, leveres de allerede fremstillede varer/pcb til kunden, og der faktureres herfor.

 

Pkt. 2: Produktspecifikationer og kvalitetskontrol

Produkter produceres i henhold til kundespecifikationer med mindre andet udtrykkeligt er aftalt.

Kunden bærer således selv risikoen for at produktionsgrundlaget er i overensstemmelse hermed.

Screening: Alle paneler bliver visuelt kontrolleret efter screening, 20 % bliver kontrolleret under mikroskop.

SMD montage/ halvfabrikata: Efter første kørsel bliver 1pcb 100 % kontrolleret for korrekt komponentplacering.

Lodning: Alle pcb bliver visuelt kontrolleret, alt efter opgave bliver der kontrolleret under mikroskop (0603)

samt kontrol for korrekt montage og manglende komponenter efter lodning.

Færdig vare: Der bliver udtaget 20 % til kontrol er der ingen fejl bliver de godkendt.

Ved en fejl bliver der udtaget yderlige 20 %. Er der mere end en fejl bliver de afvist. Og returneres til operatøren.

Udgangskontrollen udføres af en uafhængig QA kontroller der er ansat uden om den daglige ledelse på fabrikken.

Herved undgås personlige hensyn til ansatte.

 

Pkt. 3: Levering

De i tilbudet indeholdte leveringstider regnes fra Contra Artnoc modtagelse af udtømmende og brugbart produktionsgrundlag.

Såfremt produktionen må indstilles på grund af købers forhold, forlænges leveringstiden tilsvarende, og kunden faktureres

for de udgifter der er til nedtagning og opstilling ved produktions stop.

Levering sker til kundens adresse med mindre andet er aftalt,

Contra Artnoc sørger for behørig forsikring af varerne fra afhentning til levering.

Pkt. 4: Leveringstolerancer

Contra Artnoc forbeholder sig ret til at levere 10% mere eller mindre end det bestilte kvantum.

Kunden faktureres for det faktisk leverede antal.

Pkt. 5: Betalingsbetingelser

Betalingsbetingelsen er 7  dage. Ved forsinket betaling beregnes renter med 2% pr. påbegyndt måned.

Pkt. 6: Reklamation

Ved modtagelsen af en leverance fra Contra Artnoc er kunden forpligtet til at undersøge varen for fejl og mangler.

Reklamation over fejl og mangler skal fremsendes skriftligt til Contra Artnoc straks fejlen er konstateret og senest to uger fra modtagelsen.

Reklamationen skal indeholde oplysning om fejlens karakter og hvor mange print, der er defekte.

Pkt. 7: Mangelansvar

Contra Artnoc er alene ansvarlig for fejl og mangler ved print, der skyldes egentlige produktionsfejl hos Contra Artnoc.

Contra Artnoc er således uden ansvar for fejl og mangler som følge af eksempelvis utilstrækkelige eller fejlagtige oplysninger fra kunden,

eller kundens håndtering eller anvendelse af printene.

Pkt. 8: Afhjælpning

Ved anerkendte reklamationer foretager Contra Artnoc med mindre særlige forhold gør sig gældende udbedring eller omlevering

af de defekte print indenfor en frist, svarende til den oprindeligt aftalte leveringsfrist.

Kunden kan ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende, med mindre der foreligger særskilt skriftlig aftale herom.

Pkt. 9: Ansvarsbegrænsning og ansvarsfraskrivelse

Kunden kan i tilfælde af fejl eller mangler alene kræve udbedring/omlevering som nævnt i pkt. 8.

Kunden kan således ikke kræve erstatning eller forholdsmæssigt afslag, eller ophæve aftalen.

Contra Artnoc er ikke erstatningsansvarlig for forsinkelse.

Contra Artnoc fraskriver sig ethvert ansvar for følgeskader, herunder skader på ting eller personer, driftstab og tabt fortjeneste.

Pkt. 10: Produktansvar

Contra Artnoc er i det indbyrdes forhold mellem Contra Artnoc og kunden ikke ansvarlig for produktansvarsskader.

Kunden er således forpligtet til at holde Contra Artnoc skadesløs for eventuelle produktansvarsforpligtelser Contra Artnoc måtte blive pålagt.

Pkt. 11: Force Majeure

I tilfælde af force majeure, hvorved forstået krig, handelsblokade, import- og eksportforbud, naturkatastrofer, strejke,

lockout, COVID-19, og lignende forhold, er Contra Artnoc ikke erstatningsansvarlig i forhold til køber.

Pkt. 12: Lov-valg og værneting

Eventuelle tvister afgøres efter dansk ret. Retssag skal anlægges ved Retten i Nykøbing Sjælland.